Arrangementer i ungdommen

Opdateret 18 March, 2011

Fynsmesterskab for ungdom

Første holdkampe for U11 og U17

Lørdag d. 6/11 skulle U11 og U17 spille deres første kampe i holdturneringen. Det blev en god dag for FGH, da begge hold vandt deres 2 kampe. Lars var med U11 i Vindinge, hvor vi skulle møde Horne og KRIF. Vi startede med at få afbud fra Christian pga. sygdom, men heldigvis var der udtaget 5 spillere, så afbudet betød kun at der ikke var nogen der skulle sidde over. Horne blev slået 6 – 0, mens der var noget hårdere modstand fra KRIF som blev slået 4 – 2.

Tobias Nielsen og Peter Clement var tilbage på holdet efter et års pause, men det var ikke til at se. Tobias vandt alle sine kampe, mens Peter kun tabte 1. HD til et godt par fra KRIF. Simon Jensen spillede 2. HS og vandt en flot kamp mod Hornes spiller, men tabte så sin single mod KRIF efter en flot kamp. Han får allerede næste lørdag mulighed for revanche, da han skal møde den samme spiller til FM.

Simon spillede sammen med Tobias og de vandt sikker deres 2 doubler. Jakob Jensen spillede 1. HS og gjorde det virkelig godt. Han vandt sikkert mod Horne og efter at have vundet sikkert i 1. sæt mod KRIF, skulle han kæmpe noget mere i 2. sæt, men kunne dog afgøre kampen med 22 – 20.
22 – 20.

 

Ungdomsspillere til LBS-stævne


Her følger en lille beretning fra LBS-stævnet d. 22-24/10


 

 

Fynsmesterskaber for ungdom

Weekenden 13-14 november var en del af vores unge spillere ude i div. haller på Fyn for at prøve at hente noget metal med hjem til klubben. Og jeg må sige at det lykkedes fint.

I U11 B rækken skulle Jakob, Simon og Christian spille i Ørbæk. Desværre måtte Christian melde afbud lørdag morgen pga. sygdom. Jakob skulle have spillet med Christian i double, men heldigvis havde Simon ikke fået en makker i double, så de 2 brødre blev nu sat sammen, med strege ordrer fra træneren (læs faderen) om ikke at skælde ud på hinanden, hvis den anden skulle lave fejl. Dette blev fint efterlevet og da spillet også var i top, så blev det til et flot Fynsmesterskab. I singlerne blev der også kæmpet flot, men desværre ingen medaljer her.

Tobias A., U13 B, var i Svendborg. Her blev det ikke til medaljer, men en del tætte kampe. Tobias er 1. års U13, så der skal nok komme nogle flere sejre senere på sæsonen.
Mikkel og Alexander var i Nørre Åby, hvor U15 spillede, og her vandt Alexander D rækken i single, og blev nr. 2 i double med Mikkel. Flot klaret.

Søndag var U17 på tur til Faaborg, og det var en heldagstur. Der var meget ventetid, så det blev aften inden de var hjemme igen. Det blev til 3 tredje pladser. Dennis i single, Dennis og Mogens i double og Amanda i double.

Det var en flot weekend for FGH, og jeg ser frem til mange flere sejre fra vores talentfulde ungdom.

Lars Jensen


Verdensmester til FGH

Fredag d. 24. sep. havde vi besøg af en vaske ægte verdensmester i badminton. VIKTOR AXELSEN, ungdomsverdensmesteren, var på besøg sammen med sin træner og nogle træningkammerater fra OBK. Se alle billeder på OBKs hjemmeside. Tryk på billedet